Nissejagten på Carlslund Plantage

En storm har spredt Carlslunds nissefamilie ud over plantagen, og nu kan de ikke finde hjem til hinanden igen.

Tag hele familien med på nissejagt, find de 10 nisser og hjælp med at afsløre den hemmelige julesætning.

Nisserne er blevet væk!

Dybt inde på Carlslund Plantage bor en lille familie af skovnisser, staldnisser, drillenisser og husnisser. Til daglig har de hver deres små opgaver mellem juletræerne, i stalden og rundt omkring på gården.

Men en nat kom en voldsom storm susende gennem plantagen. Vinden tog fat, og før nisserne vidste af det, var hele familien blevet spredt for alle vinde.

Nu sidder de gemt forskellige steder på plantagen og kan ikke finde tilbage til hinanden.

Og de har brug for jeres hjælp.

10 nisser skal hjem til jul

Sidste gang hele familien var samlet, var under det store egetræ på Carlslund Plantage. Nu er de spredt rundt omkring, og I skal finde dem alle:

Skovfred 🌲 · Stump 🐴 · Pjuske 😜 · Julius 🎅 · Mikkelmos 🍄 · Bagge 🍪 · Lunte 🕯️ · Finnfryd 🌞 · Frode ❄️ · Knurhår 👑

De er ikke helt ens. Faktisk har hver nisse sin helt egen personlighed.

Skovfred passer på træerne og taler med fuglene.

Stump holder til omkring den gamle stald og pudser hestene, når ingen kigger.

Pjuske elsker narrestreger og kan finde på både at bytte rundt på skilte og gemme støvler.

Julius har en særlig vigtig opgave. Han holder nemlig øje med, om alle har juleglæde nok i hjertet.

Og et sted derude venter resten af familien…

Sådan foregår nissejagten

KLAR, PARAT, NISSEJAGT

Find nisserne og løs hemmeligheden

Følg ruten gennem plantagen og hold godt øje undervejs. De 10 nisser har gemt sig forskellige steder, og ved hver nisse venter en lille del af mysteriet.

Hver nisse har taget et rødt træstykke med sig. På bagsiden står et ord, som I skal huske.

Når I har fundet alle 10 nisser og alle 10 ord, kan ordene sættes sammen til den hemmelige julesætning.

Kan I knække koden og hjælpe nisserne hjem til jul?

Historien om Nisserne på Carlslund Plantage

Carlslund´s 10 skov, stald, drille og husnisser er blevet væk i stormen. Du skal finde nisserne så de kan komme hjem og holde jul med familien.

Der var engang en lille flok nisser, som boede dybt inde i Carlslund Plantage.

De havde det dejligt i deres hemmelige hjem mellem grantræer, mos og gamle stubbe.

Der var både Skovnissen Skovfred, Staldenissen Stump, Drillenissen Pjuske og Julenissen Julius– og mange flere.

Hver nisse i nissefamilien havde sit helt eget sted i plantagen.

  • Skovfred passede på træerne og talte med fuglene.
  • Stump boede i den gamle stald og pudsede hestene, når ingen så det.
  • Pjuske lavede narrestreger – han byttede skilte rundt og gemte støvler!
  • Og Julius – ja, han holdt øje med, at alle nisserne fik juleglæde nok i hjertet.

 

Men i år skete der noget mærkeligt. En nat kom der et blæsevejr så stort, at alle nisserne blev spredt ud i skoven! De kunne ikke finde hinanden igen.

De gemte sig hver især og tog et lille rødt træstykke med sig – hver med et ord skrevet på bagsiden.

Tilsammen danner ordene en hemmelig julesætning som skal redde julen for nisser og mennesker, men ingen mennesker har nogensinde fundet alle ordene før!

Nu har nisserne brug for hjælp!
Børn og forældre skal følge stien gennem skoven og finde de 10 nisser.
Ved hver post skal man vende det røde træstykke, læse ordet – og huske det.

Når alle nisser er fundet, kan man sætte ordene sammen og afsløre nissehemmeligheden.

Find hele familien af 10 nisser og vær med til at redde julen

Alle yderligere info findes ved parkeringspladsen ved drivhuset. Her starter jagten på den hemmelige sætning og julen.

NYHED!

Luft din hund året rundt

På de indhegnede juletræsarealer på Carlslund Plantage.