Om Carlslund Plantage
Kvalitets Nordmann træer siden 1982, julehygge for hele familien og Danmarks største fæld selv område. Dette er historien om Jørgen Glud og Carlslund Plantage – en familiedrevet plantage med traditioner i centrum.
Juletræer, traditioner og familieliv siden 1982
Carlslund Plantage har været Jørgen Gluds barndomshjem siden 1973. Her voksede han op med naturen og landbruget tæt på, og da en voldsom storm i 1982 ryddede store dele af skoven, blev de første juletræer plantet.
Det blev begyndelsen på den juletræsplantage, Carlslund er i dag. I 2014 overtog Jørgen driften efter sin far og førte familiens arbejde videre. Jørgen er uddannet landmand fra Vejlby Landbrugsskole og bor i dag på gården sammen med Ann og deres søn Samson.
En plantage med historie
Fra de første juletræer i 1982 til 40 hektar med juletræer på Carlslunds i alt 150 hektar i dag. Carlslund er bygget på familie, godt håndværk og en kærlighed til juletraditioner, der år efter år samler både store og små.
Juletræer siden 1982
Her blev de første juletræer plantet på Carlslund Plantage. Det blev starten på mere end 40 år med Nordmannsgran, kvalitet og juletraditioner.
40 hektar med juletræer
Carlslund Plantage består af 150 hektar i alt, hvoraf 40 hektar bruges til dyrkning af juletræer. Her dyrker vi Nordmannsgran med oprindelse i Kaukasus, kendt for sine flotte, mørkegrønne nåle og gode holdbarhed.
Familiedrevet gennem flere generationer
Carlslund Plantage har været i familien gennem generationer. I 2014 overtog Jørgen driften efter sin far og fører i dag arbejdet og traditionerne videre.
Fæld selv årets juletræ
Gå på opdagelse mellem juletræerne, find jeres favorit og fæld det selv. En hyggelig tradition, hvor hele familien kan være med.
Juleoplevelser for hele familien
Et besøg handler om mere end juletræet. Mød dyrene, gå på nissejagt og nyd julehyggen med noget varmt og sødt undervejs.
Fra Randers og ud i Europa
Juletræerne fra Carlslund spreder julestemning langt ud over Randers. De sælges både i Danmark og eksporteres til en lang række europæiske lande.
Et træ med en historie
Før juletræet står pyntet hjemme i stuen, har det allerede mange år bag sig på Carlslund Plantage. Fra den lille plante sættes i jorden, bliver træet fulgt, passet og plejet gennem hele sin opvækst.
År efter år vokser det sig større, indtil december kommer, og det er klar til at blive valgt. Måske bliver det fældet på plantagen af en familie, der har været her mange gange før. Måske bliver det starten på en helt ny tradition.
Mange års arbejde bag hvert træ
Et juletræ bliver ikke bare plantet og glemt. På Carlslund Plantage følger vi træerne gennem hele deres opvækst og bruger mange timer på at passe og formklippe dem.
Gennem årtiers dyrkning har vi lært vores arealer og mikroklima rigtig godt at kende. Det gør os i stand til at vælge netop de sorter af Nordmannsgran, der trives bedst her og har de rette egenskaber som juletræ.
Træerne plejes løbende, så de får de bedste muligheder for at udvikle sig. Når julen nærmer sig, fælder vi samtidig træerne så sent som muligt, så de træer, der står klar på gårdspladsen, er friske.
Men kvalitet behøver ikke se ens ud. Nogle foretrækker et tæt og klassisk juletræ, mens andre leder efter et mere åbent, bredt eller slankt træ. Derfor dyrker vi juletræer i mange forskellige former og størrelser, så I selv kan finde det, der passer til jeres jul.
Find årets juletræ på Carlslund
Tag familien med på Carlslund Plantage, gå på opdagelse mellem juletræerne og find lige præcis det træ, der skal med jer hjem.
Her er der plads til at tage sig god tid, finde favoritten og gøre turen efter juletræet til en del af julen.