Normann juletræet
En julefavorit med en lang historie
Nordmannsgranen har sin naturlige oprindelse omkring Kaukasus og blev opdaget af den finske botaniker Alexander von Nordmann i 1836. Senere fandt træarten vej til Danmark, hvor vores klima viste sig at give gode betingelser for dyrkningen.
I dag er Nordmannsgran blevet en af de helt store julefavoritter. Det er ikke svært at forstå hvorfor. De mørkegrønne nåle, den flotte grenstruktur og den gode nålefasthed gør træet særligt velegnet, når julen flytter ind i stuen.
På Carlslund Plantage har vi dyrket Nordmannsgran siden 1982 og kender efterhånden både træet og vores egne arealer rigtig godt.
Derfor skal du vælge et Nordmann juletræ
Holder på nålene
Flot mørkegrøn farve
Mindre nålespild
En mild duft af gran
Dyrket på Carlslund
Når en lille Nordmannsgran bliver plantet, går der mange år, før den er klar til at stå pyntet i en stue.
Undervejs bliver træerne tilset flere gange om året. Grene, nye skud, toppen og de nederste grene kræver løbende opmærksomhed, hvis træet skal udvikle sig godt. Først når træet er omkring 10–12 år, er det typisk klar til at blive fældet og fortsætte rejsen som juletræ.
Hvordan ser jeres juletræ ud?
Der findes ikke ét rigtigt juletræ. Nogle går efter det tætte, symmetriske træ med den klassiske pyramideform. Andre foretrækker et mere åbent træ med god plads mellem grenene til julepynten.
På Carlslund Plantage finder I Nordmannsgran i mange størrelser og former. Træerne bliver løbende passet og formet manuelt, men i sidste ende er det jer, der bestemmer, hvordan det perfekte juletræ skal se ud.
Lidt nørderi om Nordmannsgran
Nordmannsgran gemmer på mange små detaljer, som er med til at gøre den til et helt særligt juletræ. Her kan du blive lidt klogere på alt fra træets oprindelse og nåle til vækst og egenskaber.
Oprindelse
Nordmannsgran vokser naturligt omkring Kaukasus, blandt andet i Georgien, det nordlige Tyrkiet og Rusland.
Nålene
Sen udspring
Nordmannsgran springer senere ud end mange andre ædelgraner. Det hjælper de nye skud med at undgå en del af risikoen for nattefrost.
Langsom vækst
Der er noget ved duften af gran
Duften af gran er for mange uløseligt forbundet med jul. Når I går mellem træerne på Carlslund Plantage, er det derfor ikke kun årets juletræ, I leder efter. I får også den friske skovluft, duften af gran og en anledning til at sænke tempoet lidt.
For nogle tager jagten fem minutter. For andre tager den noget længere. Vi synes egentlig, at begge dele er helt i orden.
Nu mangler I bare at vælge ét
Tæt, åbent, højt, lavt, bredt eller slankt. Tag familien med mellem Nordmannsgranerne og find det træ, der skal danne rammen om jeres jul.
Når favoritten er fundet, kan I fælde den selv og tage den direkte med hjem.