Hundeluftning i naturen
Forestil dig at gå mellem grønne stier og duftende juletræer, mens din hund kan løbe frit og trygt.
På Carlslund Plantage kan du booke det indhegnede hundeluftningsområde én time ad gangen. I den tid har du området for dig selv og din hund – uden møder med fremmede hunde eller andre gæster.
Gå en tur, leg, træn eller lad bare hunden snuse sig gennem området i sit eget tempo.
Pris: 100 kr. pr. time
NYHED
Også plads til de små poter
Efter et godt forslag fra idékassen har vi nu opstillet en hvalpeløbegård med lavt hegn og 5 × 5 cm masker.
Derudover bliver der opstillet en bænk og en skraldespand, så besøget bliver lidt mere praktisk for både to- og firbenede gæster.
SÅDAN FUNGERER DET
Book din tid
Gå til hundeluftningsområdet
Skriv navn og tidspunkt
Betal 100 kr.
Aflever posen
Postkassen finder du ved folden med hestene, inden du kører ind på gårdspladsen.
Brug kæden, når I er inde
Der er monteret en kæde med lås ved indhegningen.
Når du og din hund er kommet ind i området, skal du sætte kæden på. På den måde undgår du, at andre kommer ind i området, mens du har booket det.
Koden til låsen er 1234.
Når du forlader området igen, skal kæden ikke låses.
Book en time til dig og din hund
Få det indhegnede område for jer selv og giv hunden mulighed for at gå på opdagelse, lege og løbe frit mellem juletræerne.